
Huset udlejes til diverse sammenkomster.

Vi er også et mødested for de unge.
Se info (Klik på billedet)

Se husets egne arrangementer
(Klik på billedet)

Se info om banko
(Klik på billedet)
Køng forsamlingshus er et fleksibelt nøglehus med masser af muligheder for at tilpasse alting, så stemningen bliver den helt rigtige til din begivenhed.
Hvis i ønsker vores hjælp, kan vi imødekomme de fleste ønsker, om det må dreje sig om menuen, bordopstilling, bordopdækning, op pyntning, huset m./u. personale og festens gang i det hele taget fra start til slut.
Vi har et personale med års erfaring både i køkkenet og i salene, der altid sætter gæsterne og servicen i højsæde.
Dette gør, at vi kan være behjælpelige og guide dig ud fra dine ønsker.
Det vigtigste for os er, at du tager fra vores hus med en god og glad mavefornemmelse og ønsker at holde jeres næste fest i Køng forsamlingshus.
Vi lægger vægt på, at Køng forsamlingshus skal være et samlingssted med hjerterum, her er plads til alle. Vi har derfor bl.a. handicapvenlig indgang samt handicaptoilet. Desuden lægger vi ved husets arrangementer vægt på, at alle familiens medlemmer kan være med – f.eks. tilpasset menu. Derudover har mindste mulighed for at lege med vores legekøkken/café, der kan sættes frem i salen.
Velkommen i Køng forsamlingshus
Køng forsamlingshuset blev indviet i 1891.
Det er et hus med masser af historie – fra afdansningsbal og dilettant til LAN-party og fernisering.
Hyggelig begivenhed i en lille landsby med lækkert uderum og god parkeringsplads. Skal festen holdes i sommerhalvåret, er der adgangs til en hyggelig gårdsplads med bord – og bænkesæt, hvor man evt. kan stille grill og telt op.
Der er to sale, en mindre med plads til 32 personer og en større med plads til 120 personer.
Salene kan lejes samlet eller hver for sig.
Huset er blevet frisket op i sommeren 2025 af dedikeret frivillige i bestyrelsen.
Mangler du et sted at holde den perfekte fest så er Køng forsamlingshus klar til at blive genbesøgt.
Vi er et lokalt forsamlingshus, drevet af frivillige. Hvis du ønsker at støtte os og lokalsamfundet, kan du blive medlem hos os. Læs mere på knappen her.
Uanset om det er konfirmation, barnedåb, bryllup, ungdomsfest eller en anden type fest efter dit ønske, står vi klar til at huse dit næste arrangement.