Få forsamlingshuse lader de unge leje sig ind og slå sig løs, i frygt for skader på huset. Vi har det sådan, at med tillid kommer oftest respekt, derfor vil vi med glæde åbne dørene for de unges festliv hos os.
Ved ungdomsfester forstås:
– Gymnasium/handelsskole el.lign.
– Efterskole.
– 9/10klasses afgangsfest.
– Fødselsdage under 18 år.
– 18 års og derover er en vurderingssag.
Vi vil gerne være medvirkende til, at unge stadig kan leje sig ind i et forsamlingshus, da vi mener, at det at holde fest i et forsamlingshus er en god tradition at videregive, og det giver de unge mulighed for at feste under trygge forhold.
Ved afholdelse af ungdomsfester kræver det at man følger nedenstående særlige regler og krav.
Ved ungdomsfester **SKAL** der være voksne til stede. Det er forældrenes/de voksnes ansvar, at festdeltagerne opfører sig ordentligt. Der skal holdes opsyn med de deltagere, som opholder sig udenfor, så det foregår i god ro og orden, så naboer generes mindst muligt. Ophold udendørs bør begrænses og skal udelukkende ske på forsamlingshusets område.
Har lejer ikke mulighed for at stille med det antal voksne, skal udlejer kontaktes, i forhold til at rekvirerer vagter, der bliver lagt oven i lejen.
– Der skal være 1 forælder/voksen per 15 unge.
– Gulvet efterlades i en stand, så det bare skal vaskes, det vil sige at det er ryddet for diverse samt at der ikke ligger væske på gulvet (spildte drikkevarer).
– Borde & stole aftørres og sættes på plads.
– Affald i respektive beholdere
– Området udenfor forsamlingshuset skal være ryddet for flasker/dåser/opkast/snusposer/cigaretskod osv. Inden kl. 12.00 næste dag.
– Efter kl. 22.00 skal alle døre og vinduer lukkes. Dog henstiller vi til at det kunne blive tidligere afhængigt af højden på musikken, af hensyn til naboerne.
Musikken kan spille til senest kl. 01.00.
Vi har tillid til at ansvar kommer med frihed. Derfor kan de unge slå sig løs uden at skulle følge sig åndet i nakken.
Køng forsamlingshus ligger utrolig praktisk ifht. både parkering og offentlig transport så de kan komme trygt hjem fra fest.
Alle ungdomsfester der afholdes hos os, er altid under trygge forhold. Der er altid mindst 1 voksen per 15. unge.